Vi har valgt at bringe et uddrag af vores patienthistorier, som måske afspejler elementer af din egen situation
Vi gengiver patientforløb med patientens egne ord. Patientens fulde navn er ikke offentliggjort på vores hjemmeside, men er klinikken bekendt
Jeg har i en del år haft problemer med nakken (hovedpine, stiv og kold nakke og svimmelhed). Derudover har jeg været låst i ryggens øverste led. Jeg har gået til fysioterapi, zoneterapi og massage jævnligt. Det har også hjulpet, men kun i kort tid. Så snart jeg har holdt pause, er problemerne kommet igen. Jeg har nu gået til behandling her på klinikken i seks uger, og jeg kan sagtens mærke en forskel. Jeg har ikke været svimmel i lang tid, og både mit humør og mit temperament er blevet væsentligt forbedret. Jeg kan stadig være lidt øm efter en behandling, men altid kun den samme dag. Jeg synes det var lidt dyrt i starten, men når resultatet er så godt, som i mit tilfælde, er det alle pengene værd. Kirsten
Jeg kom i juni 06 til klinikken med kraftige nakke- og skuldersmerter. Havde meget stort ubehag ved smerteanfaldene. Har haft anfaldene et par gange inden for de sidste 2 måneder. Da jeg ikke kunne holde til det, skulle der noget drastisk til. Havde bl.a. prøvet fysioterapi, men uden den ønskede virkning. Ville derfor prøve kiropraktik, og fandt Lizet Nancke på nettet. Efter kun 3 ugers behandling var mine smerter i nakke/skulder i stærk forbedring. Men udover det, var mine mavesmerter, som jeg har haft i flere år, forsvundet. Mavesmerter, som jeg har været igennem utallige undersøgelser for og været indlagt flere gange uden, at lægerne kunne finde nogen årsag. Fik af vide, at jeg blot skulle leve med, at det var en ”irriteret” tarm, men i en alder af 24 år, synes jeg ikke, det kunne være rigtigt. Min migræne, som blev udløst af stress, forsvandt også. Jeg kan kun sige; prøv det! Har du et helbredsproblem, så prøv kiropraktik. Det kan måske også hjælpe dig, som det har hjulpet mig. Trine
Efter en brystoperation gik jeg med konstante smerter i armen i over 1 ½ år. Jeg blev henvist til smerteklinikken på Herlev Hospital, hvor medicin og varme efter 4 måneder stadig ikke havde hjulpet. Jeg fik blokader, massage og prøvede forskellige alternative behandlinger, gik til mensendieckgymnastik, også med varme bade, men stadig ingen bedring. Jeg står nu igen på ventelisten til smerteklinikken. Så blev jeg anbefalet at prøve en kiropraktor og kontaktede Lizet Nancke, og endelig begyndte der at ske en bedring. Jeg har nu gået til behandling (inkl. massage på klinikken) i 2 måneder og kan nu endelig sige, at jeg igen kan nyde livet næsten uden nogen smerter. Jeg kan derfor varmt anbefale denne behandlingsform til andre. Lizzi
Jeg er tidligere sygeplejerske, og jeg har sikkert belastet min ryg forkert. Jeg har en skæv ryg og har i mange år haft en rigtig dårlig ryg med mange smerter. Jeg gik tidligere hos en anden kiropraktor, men uden nogle nævneværdige resultater. En af mine kollegaer anbefalede Kiropraktor Lizet Nancke. Nu har jeg i 10 år fået kiropraktisk behandling hos Lizet. Udover at modtage behandling, har jeg på hendes opfordring kombineret det med styrketræning. Det, som er sket af ændringer for mig igennem de sidste 10 år, er:
Jeg er meget mere fleksibel i kroppen
Jeg dyrker mere sport
I forhold til mine jævnaldrende veninder, kan jeg langt mere end de kan
Rygsmerterne er væk
Livskvaliteten er klart forøget
Mine opmuntrende ord til mine venner og bekendte er, at de skal søge hjælp hos en kiropraktor. De siger, at det ikke hjælper på gigt – men jeg fortæller, at det kan forbedre deres smerter, og at de bliver mere fleksible i kroppen. Inger
Jeg har gået og haft det meget dårligt i nakke, skuldre, ryg og lænd i lang tid. Jeg tænkte; det er nok alderen, du er snart færdig. En dag gik jeg på hovedvejen, og kom forbi et stort skilt, hvorpå der stod; hver mandag foredrag om øvelser for ryg og lænd. Det var som om, der gik noget op for mig, så jeg gik ind i klinikken og bestilte tid til behandling, og det var en rigtig god beslutning, jeg tog, for jeg har fået det rigtig godt. Jeg anbefalede min mand at gøre det samme, da han havde vrøvl med sine ben, smerter i venstre fod og muskelsmerte i ryggen. Efter nogle få behandlinger af ryggen er smerten i foden forsvundet, og samtidig har han fået det bedre i sin ryg. Vi siger tak for god behandling og dejligt humør. Palle og Birthe
Jeg har siden 1983 haft dårlig ryg, meget hovedpine, ringen for ørene, ondt i skuldrene og i knæene. Det var min søster, som fortalte mig om kiropraktor Lizet Nancke. Hun opfordrede mig til at tage kontakt til hende. Jeg startede mit behandlingsforløb november 2004, og jeg har været meget glad for at gå der. Nu er jeg kommet på det, som hedder vedligeholdelse, dvs. at jeg kun kommer for at holde det ved lige. Det som har ændret sig er:
Mere rørlig
Sover bedre
Ingen smerter i skuldrene eller knæ
Bedre koncentrationsevne
Humøret er bedre, fordi jeg har fået det bedre
Har ikke for meget mavesyre
Jeg vil opfordre andre til at søge kiropraktor, hvis de har ondt. De vil få det så meget bedre! Carl Johan